ARCA LOCKDOWN BATTLE
Vind over alle dine træningsvenner – og over covid-19, hjemmekarantæne og savnet til din lokale Arca-box med Arca Lockdown Battle!
Hvad gør man, når man ikke kan mødes for at træne? Når man ikke kan kæmpe side om side med (eller mod) sine træningsvenner i boxen til dagens workout? Man signer up til lockdown-periodens måske sjoveste – og måske også eneste – online træningskonkurrence.
Hvad er Arca Lockdown battle?
Arca Lockdown Battle er en 2 ugers online konkurrence med 2 ugentlige workouts.
Alle medlemmer i Arca kan være med – også dig! Alle workouts kan udføres med din egen kropsvægt, og kan laves i hjemmet eller udenfor i dit nærområde. Du konkurrerer både mod alle andre medlemmer i Arca – og også mod træningsvenner fra din egen lokale box.
Hvornår er det?
Hver mandag og torsdag kl. 10. Vi begynder med en workout torsdag d. 2. april og slutter mandag d. 13. april.
Kan jeg være med?
Ja! Alle medlemmer af Arca kan være med – uanset niveau.
Er der præmier?
Selvfølgelig! Ingen konkurrence uden præmier. Der vil være præmier til de samlede vindere på tværs af alle boxe samt til de lokale vindere i de enkelte boxe.
Der vil også være præmier til det bedste Instagram opslag for hver workout. Sørg derfor for dele din deltagelse på de sociale medier og brug hashtag #arcalockdownbattle så vi kan samle vores community, og se lidt mere til hinanden – virtuelt indtil videre.
Hvad koster det?
Det er gratis at være med og der er åbent for tilmelding nu. Lad os samle vores fantastiske community online og battle mod hinanden så godt som omstændighederne tillader det!
Hop ud af hjemmejoggingtøjet og i dit træningstøj – og tilmeld dig her Vi glæder os til at battle med dig.