Den 1. december trækker vi 60 kr.
Og vi vil gerne fortælle dig hvorfor!
Med en engangsopkrævning kan vi:
👛 Undgå at sætte prisen på medlemskaber op
🏋🏼♂️ Fastholde alle vores hold, så du kan træne som du plejer
⏰ Holde åbent i alle vores boxe fra tidlig morgen til sen aften
…og i sidste instans; sikre at Arca også er her i fremtiden
Lys i mørket 💡
Vi ønsker ikke, at vilde elpriser og regninger større end vi nogensinde før har set dem, skal afholde os fra at træne som vanligt.
Det er dog det scenarie, vi ser ind i lige nu.
De stigende priser har medført en alvorlig krisetilstand for mange virksomheder.
Det gælder også os. Vores udgifter til strøm, varme bade og lys er truende store.
Derfor opkræver vi 1. december 60 kr. sammen med dit kontingent for december.
Engangsbetalingen dækker langt fra de øgede energi-omkostninger, vi har. Men det er en lille hjælp på vejen og håber ikke, det er for meget af bede om 🙏🏼
Vi er dybt taknemmelige for dig og alle de andre medlemmer, som troligt har bakket op om vores trænings-fællesskab igennem årene.
En energikrise klarer vi også sammen!
Hold jer stærke!
Venligst,
Hele team Arca