Nye retningslinjer for vores træning!

 

Vi er helt klar på at sikre, at du fortsat trygt kan komme i vores boxe og stadig kan komme godt igennem dagens WOD. Også fra i morgen, hvor livet i vores boxe ser lidt anderledes ud. Vi beder om, at du orienterer dig om de nye retningslinjer herunder, så vi kan bibeholde de sikre og trygge rammer i vores boxe.


Som følge af regeringens ændrede retningslinjer indføres følgende tiltag:

 

Holdtræning

Vi nedjusterer alle hold til max 9 deltagere + en træner. Det træder i kraft fra mandag d. 26. oktober og gælder 4 uger frem.

Vi arbejder på højtryk på at få ændret samtlige hold i alle boxe i samarbejde med vores systemudbydere. Det betyder, at du kan opleve at blive sat på venteliste til et hold, du har booket i kommende uge. Hold øje med booking appen i løbet af eftermiddagen og aftenen, hvor ændringerne vil fremgå.

Det er langt fra optimalt, at få en ventelisteplads til det hold, du har booket for længst! Vi håber dog på din forståelse i denne situation. Vi arbejder på en række forskellige tiltag, så vi kan sikre at flest muligt får trænet – også i de næste 4 uger, hvor forsamlingsforbuddet skal håndhæves. 

Din træner fremmøder dig stadig inden holdet begynder. Sprit fortsat hænder, når du ankommer til boxen, inden du rengør dit udstyr samt gulv og igen, når du forlader boxen. Hold afstand når du opholder dig i træningssalen, omklædningen og på vej ind- og ud af boxen. 

Vi sørger for, at vores rammer er sikre – og med din hjælp, kan vi fortsat træne på hold og passe på hinanden i den kommende tid!

 

Open Gym

Vores Open Gyms defineres som områder med “fri træning”. Her skal holdes 2 meters afstand, og der skal være 4 kvadratmeter pr. person. Reglen om forsamlingsforbuddet gælder ikke områder med “fri træning”. 

Vi overholder i forvejen retningslinjerne med den deltagerbegrænsning, vi har i hvert OG. Derfor forbliver antallet af pladser i hvert enkelt OG det samme.

Vi genindfører booking i Open Gym.  

Bookingsystemet forventer vi, er i appen i løbet af mandag. Indtil da beder vi også her til, at vi ved fælles hjælp kan overholde myndighedernes retningslinjer. Overhold begrænsningerne og sørg for, at spritte hænder, udstyr og gulv af.

Det er ikke tilladt at mødes mere end 10 personer i OG og træne sammen. Træn alene eller med få træningsvenner, og sørg for at holde afstand til både træningsvenner og øvrige OG-gængere under hele træningen.

 

Mundbind

Fra torsdag d. 29. oktober er det påkrævet at bære mundbind i det offentlige rum. Det gælder også hos os. Det betyder, at du skal bære mundbind, når du kommer ind i boxen og går til holdsalen/OG/omklædningsrum samt når du opholder dig i receptionsområderne. Du skal ikke bære mundbind ved omklædning og bad og heller ikke når du er i salen/OG og træner – så burpees forbliver på træningsprogrammerne 🙂

Vi arbejder på at øge kapaciteten, så vi fortsat kan sikre et væld af træningsmuligheder for dig og alle andre medlemmer. Vores trænere glæder sig til at tage imod dig og give dig samme gode træning som altid. Vis hensyn til dem – og til dine med-træningskammerater i boxen, så vi sammen sikrer så trygge rammer, som overhovedet muligt. 

Hvis du har mulighed for det, så træn uden for de mest populære tidspunkter, som er morgen mellem kl. 6-8 og eftermiddag mellem kl. 16-18. Klæd om hjemmefra og snup badet under egen bruser derhjemme.

Lad os på helt ægte Arca-manér stå sammen og komme igennem de næste uger på bedste vis!

 

Vi glæder os til at træne med dig!