Vi fejrer et nyt navn, en lys fremtid og dig! Fra i dag, d. 30.03.2020 har vi taget hul på et helt nyt træningseventyr. Fyldt med lokalt nærvær, umådelig effektiv og virkelig sjov træning – og et fælleskab på tværs af alder, køn, niveau og hold, boxe og landsdele.
Et helt hold af dygtige trænere, receptionister, boxmanagere og community managers var klar til at fejre Arca i dag – indtil de blev sendt hjem grundet covid-19. Vi tyvstarter fejringen på Instagram og Facebook. Resten af fejringen tager vi sammen i din box, når vi kan åbne dørene igen. Dig, dine træningsvenner og alle dine dygtige trænere.
Der er masser af træning til dig
Vi har sørget for en helt særlig “Welcome to Arca”-wod – som du finder på Instagram og Facebook her.
På Instagram kan du også få fingrene i en t-shirt, når vi trækker lod og finder 10 vindere. Tag os med #arcacovidchallenge #joinarca og @arca.dk
Hvem er Arca?
Arca er Danmarks største udbyder af holdtræning af meget høj kvalitet. Vores tilgang til træning er unik og vi tror på, at du bliver bedre, sundere og stærkere af at træne med os.
Arca betyder box på latin. En box er meget mere end et træningscenter og her er vi fælles om at træne. Fælles om at udfordre kroppen, lege, løbe og svede. Vi er ikke et fitnesscenter. Her er ingen spejle, ingen instruktør med mikrofon og ingen, er overladt til sig selv. Vores træning er kompromisløs, intelligent, effektiv og inkluderende.
Vi tilbyder ubegrænset træningsmuligheder i alle boxe og du bliver altid taget godt imod, uanset hvilken box, du træder ind i. Hver eneste box omfavner det helt særlige træningsfællesskab, hvor du kender din træner og hilser på ham og hende, du træner side om side med.