Vi tager jer godt i hånden i opstartsperioden med det nye bookingsystem. Opstarten bliver ikke uden fejl og udfordringer. Derfor har vi samlet en række af spørgsmål – og svarene på disse – som vi tænker, I måske sidder med.

 

Om skiftet

Jeg modtager ikke en mail med et nyt kodeord?

Det er formentlig fordi, den mailadresse, du har oplyst, ikke er korrekt. Måske har vi en gammel mailadresse, du ikke længere bruger – eller måske har du lavet en slåfejl i din mailadresse, dengang du meldte dig ind. Husk, det skal være den mailadresse, du brugte, da du indmeldte dig i CrossFit Copenhagen/Arca.

Skriv til os på Facebook eller på kontor@arca.dk, så hjælper vi. 

Hvordan kan man booke og træne mandag d. 9. maj?

Du kan ikke få adgang til appen, booke hold eller se dagens program imens vi flytter fra det gamle system til det nye. Det betyder også, at vi hele mandagen vil afholde alle dagens hold, som vi plejer. Men at ingen kan booke holdene og ej heller fremmøde sig. Alle bliver naturligvis fremmødt. Du kan booke hold frem til søndag aften. Skulle du i løbet af mandagen få lyst til at træne, så duk op på holdet – vi har plads til alle lige den dag. 

Hvordan kan man se holdene og holdplanen d. 9. maj?

Da du ikke kan tilgå appen mandag d. 9., kan du heller ikke se dagens hold og programmer på dagen. 

Du kan også finde programmerne for mandag d. 9. her. Holdplanen finder du i din box´s facebookgruppe.

 

Hvordan bliver jeg fremmødt d. 9. maj?

Vi sørger for at fremmøde alle, der har booket sig på et hold, mandag d. 9. maj. Dukker du op på et hold, uden at have booket holdet på forhånd, så træn endelig med – men træningen vil dog ikke fremgå i af din træningshistorik.

 

Hvad sker der i tilfælde af sygdom d. 9. maj?

Vi kan ikke aflyse hold i appen, så hold øje med eventuelle aflysninger i boxens facebookgruppe.

 

Hvordan hjælper medlemsservice medlemmerne d. 9. maj?

Hele administrationen sidder klar til at hjælpe dig på mailen. Vi genopliver også Kettle Bent, så han kan hjælpe i facebookgrupperne. Det gør vi indtil støvet har lagt sig.

Der mangler trænernavn i app´en?

Det er en af de fejl, de kommer til at møde i opstarten. Der går et par dage før alle trænernavne vil figurere på holdene. Et manglende trænernavn betyder ikke, at holdet er aflyst.

 

Jeg kan ikke se, mit totale antal træninger?

Der kan gå et par dage, før oplysningerne i app’en er helt opdateret. Du kan derfor godt opleve, at “Totale træninger”-tallet ikke er korrekt. Det skal nok blive rettet, så hurtigt vi kan.


Mine bookinger er forsvundet?

Ja – de hold, du har booket er nulstillet. Så snart du er logget ind i app´en med din mailadresse og kode, kan du booke holdene på ny.

Om Exerp

 

Hvordan fremmøder man sig holdtræning?

Når app’en er opdateret og man er logget ind med e-mail og kode, vil en QR-kode være tilgængelig i appen. Ved at scanne denne QR-kode i en scanner i boxen, fremmøder man sig hold og Open Gym.

 

Hvordan fremmøder man sig Open Gym?

På samme måde som ved fremmøde til hold. Scanner du din QR-kode, uden at have en holdbooking, vil du automatisk blive fremmødt Open Gym.

 

Hvordan ved jeg, om jeg er fremmødt?

Når du har scannet din QR-kode, får du en bekræftelse på din fremmøde på din telefon. Fremmøder du dig til Open Gym, vil du ikke få en bekræftelse på din telefon. Træningen er dog registreret.

 

Kan din træner fremmøde mig til holdet?

Nej – det er ikke muligt for din træner at fremmøde dig.

 

Jeg har ikke en smartphone – hvad gør jeg?

Kontakt os på kontor@arca.dk så finder vi en løsning.

 

Min telefon er løbet tør for strøm?
Det er ikke muligt at fremmøde sig uden telefon, desværre. Har du glemt din telefon, eller er den løbet tør for strøm, kan du altid låne din træningsmakkers telefon. Log ind i hans eller hendes app med dine oplysninger og fremmød dig træning.

 

Hvordan redigerer jeg min medlemsinfo?

Når du er logget ind på hjemmesiden eller i app´en, kan du selv ændre personlige oplysninger, betalingsoplysninger og skifte medlemskab. Det gør du via knappen “Administrer mit medlemskab”. 

Kan jeg se, hvad jeg er trukket for?

Tryk på “Mine betalinger” i app´en eller på hjemmesiden. Her kan du se en detaljeret oversigt over, hvad din kontingenttrækning indeholder. Det er også her, du kan betale eventuel gæld.

 

Hvordan sætter jeg mit medlemskab i bero?

Under “Administrer mit medlemskab” kan du selv sætte dit medlemskab i bero. Du vælger selv datoerne.

 

Jeg bliver Guldmedlem lige om lidt. Får jeg et Guldkort?

Sejt – tillykke med +300 træninger! Da du ikke længere skal bruge et medlemskort til at fremmøde dig med, har vi erstattet Guldkortet med noget andet. Du får automatisk en mail, når du runder 300 træninger med mere information.

 

Jeg bliver Platinmedlem lige om lidt. Får jeg et Platinkort?

Wow – du har trænet på 1000 hold, så! Platinkortet er, ligesom Guldkortet og det almindelige medlemskort, ikke længere brugbart. Derfor får du en Plantin-t-shirt i stedet. Du får automatisk en mail, når du runder 1000 træninger med et link, hvor du kan bestille t-shirten.

 

Jeg er allerede enten Guld- eller Platinmedlem?

Har du flashet dit gyldne medlemskort i lang tid? Så er du en del af en helt særlig klub. Vi skal selvfølgelig have erstattet dit fysiske medlemskort med noget andet. Og bare rolig. Vi har noget godt i vente..